Region Sjælland bedst til at få sygemeldte tilbage i job

Kommunerne i Region Sjælland er landets hurtigste til at få sygemeldte tilbage i job. Slagelse er allerbedst, viser nye tal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelse er den kommune i landet, der er bedst til at få sygemeldte tilbage i job. Det skriver P4 Sjælland.

Tal fra Forsikring og Pension placerer både Slagelse og Region Sjælland øverst på listen over områder, der er bedst til at håndtere landtidssygemeldtes vej tilbage til arbejdet.

- Hvis man er længe på sygedagpenge, ser vi ofte, at man slet ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet, og det er jo slet ikke rart for den enkelte som er syg, men heller ikke for arbejdsgiveren, og for kommunen er det en dårlig forretning. Vi kan for eksempel lave en aftale med borgeren og virksomheden om, at man kommer ind i det omfang, man nu engang kan. Man starter altså ikke på fuld tid, men man bibeholder kontakten til arbejdspladsen, siger jobcenterchef Torben Bahn Petersen fra Slagelse.

Mens Slagelse, Lolland og Morsø udgør top 3 over kommuner, der er hurtigst til at få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, ligger Ballerup, Syddjurd og Aarhus i bunden. (Kilde: Forsikring og Pension)


Nyhedsoverblik