Regeringen: Ja til bevæbnede vagter

Regeringen lancerer i den kommende uge en antipiratplan. Øget adgang til bevæbnede vagter bliver et af elementerne

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen er nu parat til, at danske rederier i stort omfang kan gøre brug af private bevæbnede vagter om bord på handelsskibe, der sejler i de piratfyldte farvande omkring Afrikas Horn, skriver Berlingske.

      - Vi er åbne og positivt indstillet over for at give våbentilladelse til private godkendte sikkerhedsfirmaer til at være om bord på de skibe, der er særligt truede, siger udenrigsminister Lene Espersen (K) til Berlingske.

      Regeringen lancerer i den kommende uge en antipirat-plan, og tirsdag i næste uge mødes en række nøgleministre for at finpudse den. Øget adgang til bevæbnede vagter på danske skibe, bliver et af elementerne.

      Også Espersens partileder, justitsminister Lars Barfoed, har været fremme med en udtalelse om, at han var villig til at tillade flere sejle med bevæbnede vagter.

      /ritzau/


Nyhedsoverblik