Regentparret til Nakskov til september

Foto: TV ØST

Hendes majestæt Dronning Margrethe og Hans kongelige højhed Prins Henrik anløber Nakskov med kongeskibet "Dannebrog" mandag 15. september. Der vil blive sat turbo på forskønnelsen af byen på alle områder.

Det er Lolland kommunes borgmester, Stig Vestergaard, der har løftet sløret for de royale besøgsplaner. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

- Det er nok en glædelig, ny royal nyhed for vor landsdel, og i Lolland Kommune ser vi frem til at give Dronning Margrethe og Prins Henrik et godt indtryk af Nakskov og byens udvikling, siden de sidst var på besøg, og det er også en kærkommen lejlighed til at shine byen op på forskellige områder. Blandt andet vil vi opfordre borgerne og handelslivet til at medvirke til at give byen nok et løft med facaderenovering og maling, ligesom vi på en række kommunale områder må gøre en ekstra indsats, siger borgmester Stig Vestergaard.

Regentparrets besøg i Nakskov bliver afslutningen på et royalt 2008 på Lolland-Falster, idet landsdelen også får besøg af dronningen sidst i januar til åbningen af Kunstmuseum Fuglsang - og kronprinsparret gæster både Guldborgsund og Lolland kommuner med kongeskibet til sommer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App