Reersø er ny DF-højborg

Mere end 44 procent af vælgerne på Reersø stemte på Dansk Folkeparti ved Europaparlementsvalget. Det er næsten en fordobling i forhold til forrige valg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk folkeparti har længe stået stærkt blandt Reersøs godt 320 vælgere, og ved Europaparlementsvalget i 2009 blev det det største parti med 22,8 procent stemmerne, mens partiet ved valget i går fik næsten dobbelt så mange stemmer, da 44,3 procent af borgene på Reersø satte deres kryds ud for partiet.


 - Jeg er medlem af Venstre, men jeg stemte på Dansk Folkeparti, fortæller Kaj Hansen, der dels er godt træt af Lars Løkkes (V) bilagssager, men også ønsker, at der igen kommer grænsebomme op ved den dansk tysk grænse, som Dansk Folkeparti har været fortaler for.


Gihta Nelander (DF) er Dansk Folkepartis kandidat fra vores region, og hun ved godt, hvor hun skal pege hen, hvis hun skal forklare sit partis succes.


- De andre partier ser ikke, hvad der egentlig rører sig, og de har ikke nogen fornemmelse for, hvad deres vælgere tænker, føler og mener, siger hun.


 Den udlægning kan Jan Benny Christiansen godt være enig i. Han er fastlægger på Reersø Campingplads, og også han stemte på Dansk Folkeparti i går. Han har tidligere været socialdemokrat, men det opgav han, da han mener, at de socialdemokratiske politikere har fjernet sig for meget fra almindelige mennesker.


 - De socialdemokratiske politikere taler ikke længere mit sprog, og de har ikke længere mine holdninger, siger han.


Nyhedsoverblik