Redningsbåd sat i vandet

En melding om et muligt nødblus ud over vandet i retning mod Nykøbing Falster har fået beredskabet til at sætte en båd i vandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seneste nyt: Myndighederne har fastlagt, at nødblusset må være affyret over land. De har derfor afsluttet redningsaktionen.

Alarmcentralen fik meldingen, om det mulige nødblus lidt over klokken otte her til aften.

Vidnet, der stod i Nysted, havde set lyset i retning mod Nykøbing Falster, og det har fået redningsberedskabet til at rykke ud.

- Lige nu ved vi ikke, hvad der er op og ned i sagen. Vi venter at få en melding ind derude fra, når de forhåbentlig er blevet klogere på situationen, siger Ove Christoffersen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har udover det sete nødblus, ikke modtaget yderlige meldinger om personer i havsnød.


Nyhedsoverblik