Redningsaktion skal sikre klokkefrøers fremtid

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 2

Næstved Kommune forsøger i øjeblikket at hjælpe de sidste af Enøs klokkefrøer fra at uddø.

Klokkefrøerne på Enø er truet af udryddelse, og derfor vil Næstved Kommune arbejde på at redde bestanden.

- Genetikken i frøerne på Enø er forskellig fra de 6 andre bestande, der eksisterer i dag, og hvis vi skal sikre mangfoldigheden i Danmark, er det derfor ekstremt vigtigt, at generne ikke går tabt for eftertiden, siger Hanne Stensen Christensen, der er centerchef for Miljø og Natur i Næstved Kommune, i en pressemeddelelse fra kommunen.

22 nye vandhuller

Det er Naturstyrelsen, der har givet tilladelse til redningsaktionen, der skal foregå på egnede arealer i området omkring Rønnebæksholm.

Under redningsaktionen skal der graves cirka 22 nye vandhuller, og når et naturligt plante- og insektliv er etableret i vandhullerne, forventer kommunen, at de første frøer vil blive sat fri.

Projektet løber i 3 år og har et samlet budget på 1 million kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App