Redningsaktion lykkedes: Cykelkurvs-fugl har lagt æg

Et solsortepar var flyttet ind i en cykelkurv i Nykøbing Falster. Nu har en redningsaktion båret frugt, og et lille fugleæg er nu flyttet ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var kurven, og ikke cyklen, som et solsortepar faldt for i Nykøbing Falster i sidste uge.

Her flyttede et solsortepar ind i en cykelkurv på en cykel, der havde holdt stille en tre-fire dage, og havde bygget en rede i kurven.

Den gik jo naturligvis ikke i længden, da cyklen jo skulle i brug igen. Men cyklens ejer kunne ikke stå for parrets ihærdighed, og gennemførte en ambitiøs redningsaktion.

Cykelejeren købte simpelthen en cykelkurv magen til den på cyklen, og satte den op på huset. Derefter blev fuglereden forsigtigt flyttet til dens nye hjem. Og vupti. Få dage efter var der gevinst i reden i form af et lille æg.

Det er vores seer Lajla Brygger, der har fulgt solsorteparret og fortalt os om redningsaktionen. Hun har samtidig sendt overstående billede af den lille familie.

Læs også: Fuglepar flyttede ind i cykelkurv


Nyhedsoverblik