Red havens fugle

Skal havens fugle komme godt igennem vinteren, skal man lade haveaffaldet ligge. Det giver nemlig den bedste føde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man vil beholde fuglene i haven igennem den lange vinter, er det ikke nødvendigt med kilovis af ekstra foder eller fedtblandinger.

Det allerbedste for dyrene er faktisk, hvis man lader sin have rode.

Nedenstående råd stammer fra Michael Carlsen, der er zoolog og projektleder ved Dyrenes Beskyttelse.

Lad æblerne hænge
Solsorten elsker æbler, så lad de æbler, der ikke kan spises, ligge på jorden eller hænge på træet.
Falder sneen og dækker havens spisekammer er æblerne desuden nemmere at grave frem for solsorten end andre dele af spisekammeret.

[video:flv:071211_solsort_ny.flv]
Arkiv: TV2 Øst

Lad bladene blive
Bladene isolerer, så under dem har smådyrene ikke trukket sig væk fra vinterens kulde. Solsorten kan derfor finde smådyrene og æde dem ved at vende blade.

Hvis man blotter den bare jord ved at rive bladene sammen, tvinger frosten småkravlet udenfor solsortens rækkevidde. Så sulter solsorten, eller den tvinges til at æde noget af det, den ellers helst var fri for - så som frøene ved foderbrættet.

Har man ikke lyst til at have blade over det hele, så læg dem, hvor det er til at leve med, gerne hvor der kommer allermindst sne. På netop det sted vil solsorten have størst glæde af et lag af blade.

Lad kvasbunkerne være
De giver føde til både solsorten og gærdesmutten. Sidstnævnte har ellers ofte svært ved at klare den danske vinter, og er det meget koldt, så dør 80 % af dem inden foråret.
Gærdesmutten kommer alligevel sjældent ved foderpladsen - men dens lille, spidse næb kan hive smådyr frem fra kvasbunkens henfaldende grene. 


Nyhedsoverblik