Ramsløg truer uberørt skov

I Suserup Skov syd for Sorø ligger en af Europas bedst bevarede og mindst berørte skove. Den er nu truet af de hurtigt spredende Ramsløg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Suserup Skov er en såkaldt uberørt skov. Det betyder, at det ikke er tilladt at rydde op eller at rode rundt i den.

- Man kan se, at hvis der falder et træ, får det lov at blive liggende, så skovbunden med indhold selv kan fjerne det over tid.

Det forklarer biolog John Holst, der er medlem af Suserup-udvalget, der er holder øje med Suserup Skov for Sorø Akademi.

Problemerne med Ramsløg

Egentlig er det en trendy urt, ramsløg. Man kan bruge dens stærke, hvidløgsagtige aroma til madlavning.

- Man kan bruge den til kødsovs, frikadeller, pasta, pizza, og så videre, siger John Holst.

Men her i skoven er den altså ikke velkommen.

- Den æder det hele.

Snupper sollyset

Ramsløget dækker efterhånden et større og større stykke i Suserup Skov. I modsætning til alt den anden vegetation har den bare kun været der i få årtier.

- Selve skoven og alle de andre planter har måske været her i 8-9- måske 10.000 år. Det sætter det lidt i perspektiv, synes jeg, siger John Holst.

Problemet med ramsløg er, at planterne spreder sig hurtigt og når de spreder sig, tager de sollyset fra de omkringstående planter.

- Den har simpelthen taget det hele. Der er ikke plads til andet end ramsløg, siger John Holst om udviklingen i skovens ramsløg.

De skal væk

Meldingen fra John Holst er klar, når det kommer til problemet med ramsløg.

- Jeg håber bare på, at man kan finde en eller anden måde at fjerne dem på. Altså ikke med gift, det kan ikke komme på tale. Men det skal helst ske nu, så ikke de spreder sig, siger John Holst.


Nyhedsoverblik