Racistisk graffiti på kirke

Et chokerende syn mødte præsten fra Torslunde Kirke på Lolland, da hun så kirken. En graffitimaler havde skrevet 'Dø i helved', 'Jøde svin' og malet hagekors.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ukendte gerningsmænd har i tidsrummet mellem søndag middag og tirsdag morgen malet graffiti på muren til Torslunde Kirke.

Det er ord som 'Dø i helved', 'jøde svin' og 'white', der er blevet skrevet på kirken. Derudover er der også blevet tegnet flere hagekors. For præsten i kirken Caris Johansen var det et chokerende syn.

- Jeg synes, at det et skrækkeligt. Det er trist, at det ikke er noget, der er helligt længere, siger Caris Johansen.

Det var kirkens graver, der tirsdag opdagede, at der var malet på kirken. Hærværket er nu meldt til politiet.

- Det er skrevet på den mur, som alteret står op ad. Jeg synes, at det er trist, at der er folk, der har så lidt respekt, siger Caris Johansen.

Kirken, der ligger i et sogn med 230 indbyggere, har ikke tidligere oplevet hærværk. Caris Johansen har nu lagt billeder af hærværket på Facebook i håb om, at nogen kender gerningsmanden, eller at vedkommende vil melde sig selv.


Nyhedsoverblik