Rabbiner overvåger sukkerproduktion

Daniscos sukkerfabrik i Nakskov producerer sukker til den jødiske påskefest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Daniscos sukkerfabrik i Nakskov bliver i disse dage nøje overvåget af en jødisk rabbiner. Fabrikken producerer nemlig sukker til den jødiske påskefest, og derfor skal produktionen af kosher-sukker overholde en række strenge fødevarekrav.

De jødiske regler indebærer generelt et forbud mod at spise svinekød og skaldyr, men ved påskehøjtiden er kravene ekstra skærpede. Her skal samtlige hjælpestoffer, der bruges ved sukkerproduktion, også godkendes af den ortodokse jødiske menighed.

Det kræver overvågning af en rigtig rabbiner, skriver Berlingske business.dk.

Produktionen af roesukker til den jødiske menighed strækker sig over tolv uger. I alt skal der produceres 10.000 tons kosher-sukker på fabrikken i Nakskov.


Nyhedsoverblik