Rå tone i maratonsag om sorte penge

Tonen er rå og langt fra hjertelig, når anklager Rashid Elkott og SR-Designs fallerede byggedirektør Steen Richard Andersen prøver grænser af i Retten i Næstved

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Maratonsagen om sorte penge, tyveri og dødstrusler, blev for alvor indledt onsdag. Den tidligere direktør i byggefirmaet SR-Design, 57-årige Steen Richard Andersen, er hovedtiltalt.

Han er ifølge anklagemyndigheden og SKAT manden, der stod bag omfattende og systematisk skattesnyd. Han er ifølge anklagemyndigheden også manden, der opbyggende en virksomhedskultur gennemsyret af sorte penge og naturalieøkonomi, skriver Sjællandske.

Nægter sig skyldig

Steen Richard Andersen nægter sig skyldig. Det samme gør de øvrige 7, der er tiltalt i maratonsagen. Anklageren og den hovedtiltalte er næppe på julekort. De har hver deres dagsorden, og den stritter i hver sin retning.

Anklageren går efter at få Steen Richard Andersen dømt for skattesvig, indbrud, dødstrusler og socialt bedrageri.

Steen Richard Andersen føler sig forfulgt af skattemyndighederne og pressen. Han beskylder SKAT og Jyske Bank for at være skyld i SR-Designs konkurs i 2009.

- I siger det hele er snyd, fup og svindel. Det mener I jo, sagde han.

SR-Design gik konkurs i 2009.


Nyhedsoverblik