Punktum for skolerenovering til 30 millioner

Foto: TV ØST

Stort nybyggeri til 30 millioner kroner fra Nørre Alslev Skole indviet fredag middag.

Snoren til en ny udgave af Nørre Alslev Skole blev fredag middag klippet af John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune flankeret af skolens yngste elev, Jessica Saabye Helm-Petersen, og skolens ældste elev, Trine Bolette Nielsen.

Dermed blev der sat punktum for en omfattende renovering af Nørre Alslev Skole, der har kostet 30,5 millioner kroner.

- Den 8. maj 2012 tog borgmester John Brædder det første spadestik til renoveringen af skolen, så det er et nybyggeri og renovering, der har været undervejs i 2½ år, fortæller skoleleder Jette Lund Madsen.

Dermed er der skabt helt nye og tidssvarende rammer for skolens cirka 440 elever.

- Vi har blandt andet fået en ny bygning til 3. til 6. klasserne med et stort fælles lokale, en ny fagfløj, nyt udstyr til undervisningsbrug  og ny hovedindgang. Så det er en stor dag for Nørre Alslev Skole, konstaterer skolelederen.

Se videoen herunder fra indvielsen på Nørre Alslev Skole. Reidar Foss Hansen har oploadet videoen via www.tveast.dk/sendvideo:

00:46 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App