Psykiatrisk afdeling lukkes af region

Foto: TV ØST

Det var varslet, at den psykiatriske afdeling i Dianalund skulle lukkes, men på grund af dårlig økonomi lukker den nu øjeblikkeligt.

Den psykiatriske afdeling i Dianalund har i længere tid haft dårlig økonomi, og det betyder nu, at de må lukke afdelingen fredag. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Lige nu er der indlagt 10 personer med forskellige psykiske sygdomme på afdelingen i Vestsjælland. Og fordi afdelingen nu lukker øjeblikkeligt, tvinges de indlagte hjem til sig selv, eller til en plads på en anden afdeling, et sted i Region Sjælland.  

Torsdag fik personalet at vide, at Region Sjælland lukker afdelingen før tid.

- Det har længe været meningen, at afdelingen skulle lukke på et tidspunkt. Men denne udvikling kommer helt bag på os. Tillidsrepræsentanten var faktisk den sidste, der blev orienteret, siger næstformand i FOA Midtsjælland Birgit Lundsbjerg til Nordvestnyt.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App