Protestgruppe mod kæmpevindmøller i miljøudvalget

To protestgrupper mod kæmpevindmøller i Næstved Kommune skal i dag mødes med folketingets miljøudvalg for at fremlægge deres synspunkter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre kæmpevindmøller står allerede ved Store Røttinge nær Tappernøje. Men protestgruppen mod vindmøllerne er stadig aktiv, og i dag har gruppen fået foretræde for folketingets miljøudvalg.

- Vi har allerede fået vores vindmøller. Men hvis vi kan hjælpe andre til bedre vilkår, og hvis andre kan bruge vores erfaringer, så er det godt, siger Jytte Pein Møller fra Foreningen mod kæmpevindmøller ved Store Røttinge.

Løst grundlag

Jytte Pein Møller mener, at vindmøllebekendtgørelsen på flere punkter hviler på et løst grundlag.

- Vi håber, at vi kan påvirke udvalget til at kigge på bekendtgørelsen. Blandt andet med hensyn til, hvordan man måler støjgener, siger Jytte Pein Møller fra protestgruppen mod kæmpevindmøller i Store Røttinge.

Foreningen mod kæmpevindmøller ved Store Røttinge har foretræde for miljøudvalget klokken 14.

 


Nyhedsoverblik