Protestforeninger rotter sig sammen (Video)

Protestforeningerne, imod lukningen af sygehuse i Region Sjælland, lader sig ikke knække af den nye sygehusplan. De Kæmper videre, men nu i samlet trop.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan være svært at stå ene mand, derfor rotter flere partier sig nu sammen i partiet Fælleslisten, der er opstået i Jylland.
Fælleslisten er et parti, der vil arbejde for decentralisering i Danmark, og det er på den baggrund, at partiet blev dannet.

[video:flv:100324_udkantsprotester.flv]

- Det vil ikke bære noget at stå alene. Står vi sammen, kan vi komme i Folketinget, og blive tungen på vægtskålen, siger Arne Olivius, fra Protestforeningen i Kalundborg.

Det er ikke kun i Kalundborg, de har fået øje på Fælleslisten. Efter Regionsrådets nye sygehusplan er der oprør i yderkantsområderne. Ud over Kalundborg er foreningen for Nærsamfund i Nakskov, og protestforeningen i Næstved meget positivt stemt overfor et samarbejde med Fælleslisten.

- Vi har et godt netværk på Sjælland, og målet er at komme i Folketinget, siger formanden for Fælleslisten Leif Hornshøj.

Men det kan have lange udsigter at komme ind i Folketinget, det mener TV2s politiske analytiker.

- Måske skal man have mere på paletten end bare udkants Danmark, siger Peter Lautrup Larsen.

Efter Regionsrådets nye sygehusplan er der oprør i yderkantsområderne.

 


Nyhedsoverblik