Projekt Røsnæs Rundt skal sætte gang i halvøen

Der skal flere folk til Røsnæs. Derfor har en gruppe frivillige kræfter siden 2007 arbejdet på projektet: Røsnæs Rundt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Røsnæs vil ikke kaldes for udkants Danmark. Det skal være et attraktivt sted at bo og opholde sig. Derfor har lokale ildsjæle startet projektet: Røsnæs Rundt helt tilbage i 2007. Og nu er de snart klar til at høste frugterne af det hårde arbejde.

- Det har været rigtig spændende. Jeg kan godt lide at være med og bygge op, og lave noget som andre forhåbentlig kan fryde sig over også, siger Mogens Anholm, der er næstformand på projektet.

Og projektet har da også fået en del opmærksomhed udefra. I alt har de samlet 15,5 millioner kroner sammen i fonde. Det er blandt andet AP Møller – og Nordea Fonden, der valgt at skyde penge i projektet. Men lige nu er projektet stadig kun tegninger, og de håber på, at projektet står færdigt ved udgangen af 2015.

Røsnæs Rundt bliver en tur rundt i naturen. I alt bliver ruten 24 kilometer, hvor der vil være 13 forskellige poster. På vejen kan man blandet andet stoppe ved Danmarks største vingård, hoppe i vandet ved en kæmpe badebro og nyde udsigten fra fyret. Det er muligt at tage hele turen på gåben, men der bliver også mulighed for at tage bilen. Det har nemlig været meget vigtigt for Mogens Anholm og resten af bestyrelsen, at Røsnæs Rundt skal være for alle.

Du kan se hele ruten her.

- Vi vil gerne at folk opdager, hvor smuk og dejligt det er herude, siger Mogens Anholm.

Torsdag aften vil alle have mulighed for at komme forbi til et statusmøde. Her vil arkitekter fortælle om de kommen planer, og hvornår de regner med at gå i gang.


Nyhedsoverblik