Professor: Ghetto-liste skal væk

Foto: TV ØST

Regeringens 'ghetto-liste' løser ingen problemer, siger professor. Tværtimod gør den bare beboerne i de udsatte boligområder mere kede af det.

Mandag klokken 12 kommer regeringen med en ny liste over udsatte boligområder. Det er den liste, der før blev kaldt 'ghetto-listen' og viser, hvilke boligområder der har flest problemer med for eksempel kriminalitet.

På den nuværende ghetto-lister er tre områder i vores region med. Agervang og Ladegårdsparken i Holbæk - og Ringparken i Slagelse.

Men professor Per Mouritsen fra Aarhus Universitet mener, ikke at sådan nogle lister gør noget godt.

- Fjern listen - beboerne bliver bare kede af det, når deres boligområde er på listen, siger Per Mouritsen til DR Ligetil.

Et af regeringens mål med listen over udsatte boligområder er at få kommunerne til at gøre en større indsats for udsatte beboere, men det gør kommunerne allerede, siger professor Per Mouritsen:

- Kommunerne ved godt, hvilke boligområder der har størst udfordringer. De behøver ikke sådan en ny liste hvert år. Den hjælper ikke, siger Per Mouritsen til DR Ligetil.

Han synes hellere, at huslejen skal sættes ned i de udsatte boligområder, fordi en lavere husleje vil få nye beboere til at flytte ind. De nye beboere kan hjælpe med at give områderne et bedre ry og dermed igen tiltrække flere nye beboere, som ikke er på dagpenge, førtidspension eller en anden form for overførselsindkomst fra staten.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App