Produktionsskole elever driver café og galleri

I Nykøbing Falster driver elever fra produktionsskolen Multicenter Syd ulønnet café og galleri. Og det kan være konkurrenceforvridende, mener nogen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Produktionsskole elever der driver virksomhed er en god idé, mener nogen. Men andre synes det er konkurrenceforvridende. Sådan lyder det i Nykøbing Falster, hvor produktionsskolen Multicenter Syd i samarbejde med Guldborgsund Kommune bruger vandtårnet til café og galleri.

Men for eleverne er historien en helt anden. Det får nemlig en masse faglig kompetence.

- Jeg får rigtigt meget ud af det. Jeg får også tid til at tænke på, hvad jeg gerne vil være, siger Rina Carlsen, Elev på Multicenter Syd.

Hun arbejder ulønnet, men får et produktionsskoletilskud, der svarer til 6.000 kroner om måneden.

Konkurrenceforvridende

I Hollandsgården i Nykøbing Falster ligger der 2 andre spisesteder, udover Vandtårnet. Og hos dem er der delte meninger om produktionsskolens café. De er begge enige i, at det er godt for de unge at have et tilbud som dette, men det er fordi de er ulønnet, at ejer af Heidi’s Café og Isbar synes det er konkurrenceforvridende.

- Jeg kan jo se, hvor mange unge mennesker, der er ansatte, og de får jo ikke den samme løn som jeg skal betale, og det synes jeg ikke er helt fair, siger Heidi Nygaard, ejer af Heidi’s Café og Isbar.

Men på pizzariet har de oplevet, at der er kommet flere kunder til, fordi der en masse unge mennesker i Hollandsgården.

- Fordi der er flere spisesteder her i Hollandsgården, så kommer der også flere folk ind og så vælger de enten os eller de andre. Og vi har oplevet at mange af de unge fra produktionsskolen også vælger at spise hos os, siger Muhammed Azher, kok på Konya Pizza og Café.

Godt for de unge

Souschef på Multicenter Syd Bo Haagen har svært ved at forstå kritikken. De har åbnet caféen for at give de unge et glimt af virkeligheden.

- De får udviklet nogle personlige og sociale kompetencer via de faglige muligheder som vi tilrettelægger sammen med eleven, og det skal jo gerne føre dem tættere på at blive afklaret med hvad de gerne vil uddanne sig til, siger han.

Og han har svært ved at forstå, at de skulle være konkurrenceforvridende. Deres projekt handler nemlig ikke om at skabe et overskud, men om at ruste de unge.

- Det er ikke konkurrenceforvridende så længe vi udbyder det på de samme markedsvilkår som vores kollegaer og dem rundt omkring gør, siger Bo Haagen.

Lige nu er der 22 unge, der arbejde i caféen og i galleriet. De går på en linje, der hedder Vandtårns-linjen på Multicenter Syd, Nykøbing Falster.


Nyhedsoverblik