Det tidligere SiD-Energicenter bliver fra årsskiftet omdannet til et splinternyt plejehjem.
Det er tidligere social – og psykiatrichef i Lolland Kommune Dorte Olsen-Kludt, der skal løfte opgaven som direktør af det nye private plejehjem.
- Visionen bag det nye plejehjem er, at man skal kunne leve livet hele livet. Selvom man er blevet ældre, så skal man stadig valgmuligheder, siger Dorte Olsen-Kludt til TV ØST. Hun siger endvidere, at personerne bag plejehjemmet nu vil forsøge at lægge op til samarbejde med andre institutioner i området f.eks. Middelaldercenter og Fuglsang Kunstmuseum.
Konceptet bag plejehjemmet er, at de ældre skal forkæles. Derfor kan de 50 ældre, som tilkøber sig en plads på plejehjemmet, blandt andet vælge mellem goder såsom wellness, ekstra plejetid og rengøring samt købe sig til ekstra ledsagetid ud af huset.
Det nye plejehjem modtager sine første beboere omkring årsskiftet, og plejehjemmet vil komme til at gå under navnet GuldBoSund.