Privat indsamling sender kørestolsdanser til Holland

Foto: TV ØST

15-årige Marie Christiansen fra Vordingborg er meget dygtig til kørestolsdans – og nu får hun chancen til at vise sine evner til et internationalt dansestævne.

15-årige Marie Christiansen fra Vordingborg er meget dygtig til kørestolsdans – og nu får hun chancen til at vise sine evner til et internationalt dansestævne i Holland.

En privat indsamling arrangeret af det lokale pizzeria Det Gyldne Hjørne har nemlig indsamlet hele 18.500 kroner til arrangementet.

Det oplyser pizzeriaet på facebook.

Dansestævnet afholdes i påsken, og deltagelsen koster minimum 15.000 kroner, da Marie Christiansen skal have både en handicapbus og handicaphjælpere med på turen. Hendes egen familie havde ikke råd til at betale, men den fiksede det lokale pizzeria altså med en indsamling.

Pizzeriaet har også selv spyttet i kassen, blandt andet da de ansatte donerede en fredag aften donerede dagslønnen bort til arrangementet. Det blev dog sportsbutikken Sportigan, der med en donation på 6.750 kroner bragte indsamlingen i mål.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App