Prisvindende brød i Præstø

I dag fik bageren i Strandvejens Bageri i Præstø overrakt en guldplatte for sit madbrød, der for tre uger siden vandt, da landets bedste bagere dystede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en glad bager, der i dag fik overrakt en guldplatte for sit madbrød i Strandvejens Bageri i Meny i Præstø.

For tre uger siden vandt han første pladsen, da 379 af landets bedste bagere dystede i konkurrencen ’Danmarks Bedste Brød og Kager’.

Michael Larsen vandt for sit brød, som han selv beskriver som en græsk salat på brød.

Det består blandt andet af løg, salat og fetaost, mens der i dejen er sorte oliven og estragon.

Det er Bager- og Konditermestre der i samarbejde med melproducenten, Valsemøllen finder landets bedste bagere inden for syv kategorier.

Smagsprøver og guld i bageren

I dag overrakte Lisbeth Stieglitz fra Valsemøllen prisen til en glad Michael Larsen, mens der blev delt smagsprøver ud af vinderbrødet men også et nyt brød, som Michael Larsen har store forventninger til. 

- Jeg har prøvet at lave et nyt brød med svampe og primadonna ost. Men dejen er den samme, så kunderne kan genkende den. Jeg synes faktisk, at den nye er endnu bedre, fortæller Michael Larsen, der ikke har ligget på den lade side siden sejren.

En sejr for lokalområdet

I dag deler bageren ud af smagsprøver, men mange ved allerede, at de har en bager af den allerhøjeste klasse i Præstø.

-    Det betyder i hvert fald meget for byen og dens omdømme. Han laver også nogle gode kager, dem har vi ikke har været vandt til, fortæller kunde, Ulla Langholdt fra Præstø.

Der blev i alt dystet i syv forskellige kategorier, da landets bedste bagere skulle findes. Michael Larsen vandt guld i kategorien madbrød.


Nyhedsoverblik