Priserne på bilsyn rasler ned

Der er udbrudt priskrig til fordel for bilisterne. I Næstved er der netop åbnet en ny kæde, der tilbyder bilsyn til billige penge. De andre bilsynsforhandlere frygter, at det vil gå ud over sikkerheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Priskrigen er for alvor i gang i Næstved. Et starttilbud på 259 kroner for at få synet bilen i september.

- Jeg synes, at 500 kroner for et syn er en høj pris. I disse tider vil folk jo spare, så jeg prøver at holde omkostninger nede, siger Anders Rohde, der er direktør i Pro Bilsyn.

Den lave pris for bilsyn bekymrer de andre bilsynsvirksomheder i området.

- Hvis synet skal opfylde en målsætning om at øge trafiksikkerheden og forbedre miljø, så skal det også gennemføres på en bestemt måde. Det kan man ikke for 300 kroner, siger Arne Willerslev-Legrand, der er adm. direktør i Applus Bilsyn.

Men ifølge Pro Bilsyn er der ikke hold i beskyldningerne.

- Kvaliteten har ikke altid noget med prisen at gøre. Mælken er også lige god om, du køber den i Bilka eller i en discountbutik, siger Anders Rohde, der er direktør i Pro Bilsyn.

Kunder strømmer ind, og prisen er noget de godt kan lide.

- Det er da dejligt at spare lidt penge, så er der lidt mere til Benzin og til at komme på ferie for. Jeg tror kvaliteten er helt i orden, siger Mikkel Jensen.

Og spørg man Trafikstyrelsen, der fører tilsyn med bilsynsvirksomhederne, er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem pris og kvalitet.

- Vi holder jo øje med alle synsvirksomhederne via vores tilsyn både de praktiske- og administrative tilsyn, og på den måde kan vi også finde ud af om, hvis der skulle ske noget med kvaliteten. Det vil vi også gøre med Pro Bilsyn, siger Leif Lorenzen, der er chefkonsulent i Færdselsstyrelsen.

Selvom en Næstved Bilsyn ikke længere har byens billigste syn, så lader drive-in virksomheden sig ikke skræmme.

- Det er jo op til dem, hvad de kan tilbyde. De må være dygtige. Jeg ved ikke om, de også får løn dem, som er ansat der. Jeg har ikke tænkt mig at ændre min pris , siger Poul Jensen, der ejer Næstved Bilsyn.

Pro Bilsyn åbner næste gang i Slagelse.

<p>Der er udbrudt priskrig til fordel for bilisterne. I Næstved er der netop åbnet en ny kæde, der tilbyder bilsyn til billige penge.


Nyhedsoverblik