Præstø bliver Sjællands hurtigste by

Hastigheden på byens internet bliver gevaldigt øget og Præstø bliver en af landets hurtigste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Præstø kan fremover glæde sig over lynhurtig internetforbindelse og til at blive Sjællands første Gigabit-by.

SEAS-NVE øger nemlig farten på internettet i den sydsjællandske by ganske betragteligt, og gør dermed Præstø til en af landets absolut hurtigste, når det kommer til internethastighed.

-       Vi vil gerne vise borgerne i Præstø, hvad et moderne fibernet kan, og derfor får både nye og gamle kunder sat hastigheden op til 500/500 Mbit/s uden merpris i seks måneder, siger markedschef Poul-Erik Jakobsen i SEAS-NVE i en pressemeddelelse.

Det nye fibernet vil de kommende måneder blive gravet ned i Præstø. Både gamle kabler og udstyr hos både centraler og kunder skal udskiftes og ifølge SEAS-NVE kan det give lidt gener i byen at forny fibernettet. 

-       Vi vil gerne på forhånd undskylde, at det kan larme og støve, når vi graver til det nye fibernet. Vi gør naturligvis, hvad vi kan, for at generne bliver så små som muligt, men det er en stor opgave, siger Poul-Erik Jakobsen. 

Arbejdet begynder for alvor til efteråret og vil blandt andet betyde en del vejarbejde i byen. 


Nyhedsoverblik