Prædiken

Foto: TV ØST

Af Jeanette Capion

 

 Til dig, der læser med…

En prædiken er i sit væsen ikke noget, der skal læses, men høres. Dette gør sig om noget endnu mere gældende med en meditation.
I anledning af kyndelmisse, årets koldeste dag, holder vi her i Kongsted altid kyndelmissemeditation om morgenen i kapellet med efterfølgende morgenmad på præstegården. Hverken en prædiken eller en meditation kan stå alene, de har brug for salmer og bønner til at løfte dem og sætte dem ind i en sammenhæng. Du vil derfor også i det følgende kunne se, hvad der skal ske til meditationsgudstjenesten udover selve ordene over evangeliet. Jeg har sat links ind, som du kan følge for bedre at danne dig et overblik over meditationens sammenhæng.
Jeg håber, at du har læst med indtil videre og har lyst til at læse videre…

Jeanette Capion, sognepræst i Kongsted

Kyndelmissemeditations gudstjeneste den 2. februar 2013
Introitus: Der er ingenting i verden så stille som sne
http://www.youtube.com/watch?v=zUrUTn7_tTU

Salme 747 Lysets engel
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/747

Hilsen
Fader Vor
Evangelium
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/Praedikentekster/2014/02-02-2014

Solo: Bridge over troubled water
http://www.youtube.com/watch?v=rIeyuHzGabs

Meditation
Mørket slutter tæt her til morgen.
Slutter tæt om dette lille kolde kapel.

Enhver der har siddet i dødens skygge
Enhver der har følt sorgens kulde knuge om hjertet
ved, hvordan det er, når mørket slutter tæt om en.

Mørke
Sorg
Ensomheden
Rundt omkring er mørket.
Som når man en kold frostklar vintermorgen, står og kigger ud over et hav i oprør .
Fortvivlelsen sidder i brystet og trykker.
Trykker fordi livet ikke rigtig vil.
Trykker fordi du ikke magter det mere.
Ikke magter mere.
Magtesløshed.
Du har lyst til at skrige.
Skrige din smerte, skrige din følelse af forladthed ud i de brusende larmende bølger, der overdøver dit skrig her på sorgens bred.

Men gråden sidder som en knude i halsen.
Og når du åbner munden, høres ikke en lyd.
Trods bølgernes brusen er ensomheden her alene ved det store vidtstrakte hav, så ensomt, at stilheden gnaver i sjælen.
Det eneste du kan høre er dine egne skridt, der knirker i sneen, mens vandet slår op og næsten øjeblikkeligt fryser til is.
En frysende fornemmelse, der går gennem marv og ben.
Sorgens bred ved dødens hav er et goldt og ensomt sted at gå - alene.

Et isnende og hårdt vindstød rammer dig nådesløst i ansigtet.
Og trækker dig ud i havet.
Havet er i oprør og truer med at trække dig ned.
Du mister bevidstheden og mærker, hvordan havet og kulden overtager din krop.
Stilhed……

Et eller andet river dig op og ud.
Med en voldsom kraft.
Da du kommer til dig selv og igen åbner øjnene, ser du, at sneen er begyndt at dale – og som lysende små glimt daler snefnuggene ned over dig.
De små fnug falder på dine hænder og dit ansigt – og hvad du før troede var følelsesløst, mærker nu denne skønhed.
Du kigger op på dette smukke syn – og det er som om himlen synger:
For Guds engels strålekrans flygter alle nattens skygger sorte.
Og vinden, der før susede så uhyggeligt, i disse helvedsbølger forvandler sig til musikledsagelse til denne smukke og stærke salme.
Havet er roligt.
Du er rolig.

Det er som om Guds himmel har åbnet sig over dig,
som om du stirrer direkte ind i hans kærlighed.
Der står han foran dig og rækker hånden frem mod dig.
Du rækker din egen hånd frem imod hans
Og så sker det!
Mørket sprænges af et gigantisk lys, som blænder og overvælder dig.
Der er lys overalt, blændende vidt, som at stirre direkte ind i livets sol.
Det er et godt lys, det er stærkt og befriende.

Som en stor sten, der rulles fra graven og åbner passagen til livets muligheder.

Du træder ud i lyset og mærker varmen og duftene.
Varmen spreder sig ud i hvert evig eneste lille led i din krop.
Du er stadig i live.
Du er i live.
DU ER I LIVE!

Livet…
Troen…
Håbet…
Kærligheden…
Du både elsker og bliver elsket.
Du mærker et blidt puf i ryggen.
Det er Han, som altid venter.
Han som altid rækker hånden ud.
Han sender dig ud i livet og hverdagen igen:
Tøv nu ikke længere her!
Tvivl ikke længere.
Tro kun.
Gå nu ud, lev i den nye dag.
Gå ud og brug dig selv og dit liv og de muligheder du får!
Livet er lige her!
Livet er lige nu!
Livet er dit!
Livet i Gud!
Sådan trænger lyset mørket tilbage.
Som snefug på en vintermorgen.

Lad os bøje hovedet i bøn:

Vor Herre Jesus Kristus,
du, Marias søn
og paradisets barn
I dig forenes himmelen og jorden
I dig går begge under
De forgår
De svinder bort som blod
fra dine sår
Du elskede for at vi skulle elske
du led for at forsone himmel og jord,
Gud og mennesker
mørke og lys
Vi takker dig for din ufattelige kærlighed
vi priser dig i mørket, hvor lysene brænder,
for din kærlighed, der er så dyb,
at vi kan miste os selv i den uden frygt
Du kender det mørke, der er vores
du kender vores længsler og tab
Tænd dit kærligheds lys i os
og lad det brænde som den kærlighed,
der er stærkere end døden.
Vi takker dig for livet og for alt det, vi fik givet i dem,
der står vort hjerte nær.
Lad os altid gemme det bedste i hjertet
og styrkes ved at tænke tilbage på det.
Amen ( Bøn af Eivind Skeie fra ”Sommerengen”)

Salme 367 Vi rækker vore hænder frem
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/367

Bøn:
Lad os bede sammen…
Herre Kristus, tak fordi du har taget min hånd
og ført den over i mod andre mennesker.
Angsten vil jeg drukne i havets bølger,
og du vil danse os i møde.
Amen (Bøn af Simon Grotrian  fra ”Citroner til Vor Herre”)

Velsignelse

Salme 746 Dig store Gud ske ære
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/746

Exitus: Solo. Sangeren frit over Hildegaard af Bingen
http://www.youtube.com/watch?v=Lbg4TSP44yU

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App