Post Danmark dømt for at snage i privatliv

Post Danmark er blevet dømt for i tre tilfælde at gå for tæt på ansatte under sygefraværssamtaler på Slagelse Posthus. Bøden er på 10.000 kroner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den  dengang 22-årige postansatte Mette Lund Jensen  blev kaldt ind til sygesamtale en måned efter, at hun mistede sit barn et stykke henne i graviditeten, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Lederen pressede på og fik oplysninger, som hun dårligt nok havde snakket med sin mor om.

Direktør i Post Danmark Palle Juliussen understreger, at lederne hele tiden har haft en drejebog for sygesamtaler.

- Proceduren har været i orden i forhold til, hvad man må og ikke må. Jeg regner med at drejebogen bliver fulgt, og der opstår næppe en sådan sag igen. Det vigtige er, at sygesamtaler bliver ført på en ordentlig og rigtig måde, siger han.


Nyhedsoverblik