Populært at samle ind til kræftbehandlinger (Video)

For et halvt år siden fik Jens Peter Ørregaards bror konstateret kræft i bugspytkirtlen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

For et halvt år siden fik Jens Peter Ørregaards bror konstateret kræft i bugspytkirtlen.

- Det er jo nok en af de værste beskeder man kan få, siger Jens Peter Ørregaard.

Efter 27 kemobehandlinger siger lægerne på Odense Universitetshospital, at de ikke kan helbrede den kræftramte Anders Ørregaard. Men så hører familien om andre der har samlet ind til behandlinger i udlandet, og kopierer dem. Jens Peter Ørregaard og hans søster starter herefter en forening for at samle ind til en behandling i Kiel, der koster en halv million.

På TV2 ØST har vi tidligere fortalt om Joy Nielsen, hvis venner samlede ind gennem facebook til en operation i Kina. Og ifølge Kræftens Bekæmpelse, er det langtfra enkeltstående tilfælde.

- Vi ser en klar stigning inden for de private indsamlinger specielt gennem Facebook og internettet, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed.

Kræftens Bekæmpelse mener, at alle skal have lige god adgang til kræftbehandling. Men de anbefaler at man gør sin research godt, hvis man vil til udlandet.

Indsamlingen tll Anders Østergaard går godt, på bare tre uger har man rejst over hundredetusinde kroner.

Hvis man vil give en anonym donation kan det gøres på kontonummeret 5041-1270650 i Jyske Bank i Vordingborg.

[video:flv:090609_kraeftsyge.flv]

 

 


Nyhedsoverblik