Politiskudt mand obduceres nu

Foto: TV ØST

Retsmedicinere obducerer i skrivende stund den mand, der tidligt søndag morgen blev skudt og dræbt i Høng efter en biljagt.

Retsmedicinere gennemfører mandag formiddag en obduktion af den mand, der tidligt søndag morgen blev skudt og dræbt i Høng efter en dramatisk politijagt hen over Vestsjælland.

Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed til TV ØST.

- Han bliver obduceret nu, og de pårørende er på stedet for at foretage den sidste, endelige identifikation, siger specialkonsulent Janus Rasmussen fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Janus Rasmussen venter, at politiet kan offentliggøre flere informationer om den dræbte mandag eftermiddag.

Manden døde efter at være blevet ramt af et enkelt skud i brystkassen. Forinden var gået en dramatisk biljagt fra Slagelse til Høng. Her havde den dræbte angiveligt flere gange påkørt politibiler, og angiveligt også en politimand, der blev lettere kvæstet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App