Politikere uenige om besparelser på hjerneskadede

Politikerne i Næstved kommune kan ikke blive enige om den planlagte millionbesparelse på hjerneskadede borgere i Næstved. Sagen er sendt videre til byrådet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politikere i Omsorgsudvalget i Næstved Kommune har i dag drøftet besparelserne på seks millioner kroner på Obovej, hvor der bor 21 personer med hjerneskader.

Om hvorvidt, spareøvelsen går igennem eller ej, er dog stadig uvist og sagen er sendt videre til behandling i byrådet på et møde den 16. december.

Politikerne i kunne på et udvalgsmøde tirsdag nemlig ikke blive enige om besparelserne.

-  Vi vil gerne drøfte dem i et bredere forum i byrådet. Vi er ikke enige om, hvad vi skal mene om det, siger formand for Omsorgsudvalget Jette Leth Buhl (SF).

Om besparelserne fortsætter kommer derfor an på et flertal i byrådet den 16. december.


Nyhedsoverblik