Politikere skyder forslag om at samle overbygningselever ned

Politikerne i Faxe Kommune skød tirsdag aften forslaget om at samle overbygningerne på Midtskolen i Haslev ned. En større ændring kan dog være på vej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politikerne i Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune skød tirsdag aften et forslag om at samle alle overbygningselever på den såkaldte Midtskole på Sofiendal Skolen i Haslev.

Forslaget kom fra skolebestyrelsen, og indebar at alle overbygningseleverne fra Bavne- og Møllevangsskolen i Dalby og Rønnede skulle samles i Haslev efter sommerferien.

Politikerne afviste dog forslaget - blandt andet efter forældre og elever havde afleveret mere end 1.700 underskrifter imod planen.

Ifølge politikerne er der dog behov for at gøre noget, og udvalget har startet en politisk proces, der skal se på hele den nuværende skolestruktur i Faxe Kommune.

Ifølge de socialdemokratiske medlemmer af Uddannelsesudvalget, så dækker henvendelsen fra skolebestyrelsen på skolen dog i reelle problemer.

- Der mangler en bred og grundig dialog, og vi kan derfor ikke imødekomme skolebestyrelsens ønske om en samling af overbygningen. Men vi anerkender henvendelsen fra skolebestyrelsen, som peger på problemstillinger, der vanskeligt løses. Der er tale om ægte politiske dilemmaer, hvortil der ikke er lette løsninger, skriver Camilla Meyer (S) og Finn Hansen (S) i en pressemeddelelse.

Politikerne vil om en måned arbejde videre med forslag til, hvordan skolestrukturen i kommunen kan blive gennemarbejdet.


Nyhedsoverblik