Politikere omgår rejseforbud

Foto: TV ØST

Politikerne i Næstved Kommune har besluttet, at de ikke må rejse for kommunens penge. Nu rejser politikerne på kommunalt selskabs regning.

Politikerne i Næstved Kommune har besluttet, at de ikke rejse på studieture på borgernes regning.

Nu skal politikerne i Næstved Kommunes tekniske udvalg dog alligevel på studierejse – betalt af det 100 procent kommunalt ejede firma NK Vejlys, der står for gadebelysningen i kommunen.

Det skriver Sjællandske.

Politikerne skal blandt andet besøge Phillips fabrik i Lyon i Frankrig – og skal samtidig se på parkeringskældre i byen.

NK Vejlys forsvarer beslutningen, om at betale politikernes rejse, selvom kommunale penge ikke må betale politikernes rejser.

- Jeg vil gerne have en tur med studiefagligt indhold, og der er relevant. Og vi har råd til det, siger formanden for teknisk udvalg i Næstved Kommune, Søren Revsbæk (V) til avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App