Det kan inden længe blive dyrere at bo i Slagelse.
I hvert fald er en forhøjelse af personskatten på dagsordenen, når byrådet i kommunen mødes i denne uge.
Det skriver Sjællandske.
Det er socialdemokraten Helle Blak, der har foreslået at hæve personskatten med 0,1 procent. På den måde kan Slagelse Kommune nemlig skaffe 11 millioner kroner og på den måde få dækket dele af det store underskud, kommunen ellers har i udsigt i næste års budget.
Først skal byrådet dog blive enige om beslutningen og derefter søge Økonomi – og Indenrigsministeriet om lov.