Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Sorø, John Thostrup, blev i dag frifundet i anklagerne om grov vold mod sin nabo. Det skriver Sjællandske.
Han var sigtet for at have skåret naboen i armen med en køkkenkniv i forbindelse med et skænderi tidligere på året. Politikeren forklarede i retten, at naboen havde overfaldet ham og derved skåret sig på kniven.
På grund af anklagerne trak John Thostrup sig som spidskandidat i Sorø tilbage i august, og stod også til at blive smidt ud af partiet, hvis han blev dømt.