Politiet tøvede ikke med efterlysning

Da 36-årig kvinde ikke havde hentet sit barn, var der tale om særlige omstændigheder, og så venter politiet ikke med at udsende efterlysning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der gik få timer, fra en bekymret familie til en 36-årig kvinde tirsdag eftermiddag ringede til politiet og efterlyste hende, til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi valgte at efterlyse hende.

LÆS OGSÅ 36-årig kvinde efterlyses

Normalt venter politiet cirka 20 timer, før de udsender en efterlysning. Men på grund af omstændighederne er det ikke usædvanligt at gøre med det samme, fortæller vagtchef hos politiet, Jesper Lovmand. Kvinden fra Faxe skulle nemlig have hentet sin 6-årige søn i daginstitution, men dukkede ikke op.

- Hver situation er speciel, men her er der helt særlige omstændigheder, når der er tale om en mor og et lille barn, der ikke er blevet hentet, siger Jesper Lovmand.

LÆS OGSÅ 36-årig kvinde er fundet i god behold

Kvinden er i god behold. Det viste sig, at der var tale om en misforståelse om, hvem der skulle hente barnet. Men ifølge Jesper Lovmand vil politiet i en sådan situation altid gå ud med en efterlysning.   

- Når familien ikke ved, hvor hun er, og der er et barn involveret, så er der typisk noget galt, siger Jesper Lovmand.


Nyhedsoverblik