Kvinde voldtaget i toiletvogn

Politiet efterlyser vidner, der kan hjælpe med oplysninger om en voldtægt i Mørkøv natten til lørdag. Her blev en 41-årig kvinde voldtaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt og Vestsjællands Politi søger vidner, der kan komme med flere oplysninger i en sag, hvor en 41-årig kvinde blev voldtaget natten til lørdag.

Voldtægten er sket klokken 3.30 i en toiletvogn i forbindelse med weekendens Mopar-arrangement i Rævebjerg i Mørkøv.

En 41-årig kvinde fra Mørkøv gik ind i toiletvognen, hvor der også befandt sig en mand, der skubbede kvinden ind på et af toiletterne og forbrød sig mod hende.

Manden beskrives på følgende måde:

  • Ca. 40-45 år
  • 180 cm høj
  • Dansk
  • Har mørkt trimmet hår
  • Havde en tatovering på højre arm ned til håndleddet.
  • Var iført cowboybukser.

Efter voldtægten forsvandt manden fra stedet.

Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har oplysninger i sagen.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik