Politiet skal være fremme på 10 minutter

Venstre er fremme med et nyt udspil. Politiet skal være fremme hos borgerne inden for 10 minutter, lyder det fra partiets gruppeformand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10 minutter. Så længe må der højest gå, før politiet er fremme, lyder et nyt budskab fra Venstre.

- Det skal være trygt at bo i Danmark, uanset hvor i landet man har valgt at bosætte sig. Man skal vide, at politiet kommer inden for en rimelig tid, hvis man har brug for hjælp, siger Venstres gruppeformand Kristian Jensen til DR Nyheder.

Formand for regionerne, Bent Hansen, er enig – men kun så længe der følger en pose penge med løfterne.

- Det koster penge, og det koster personale. Sådan er det jo, når man gerne vil gøre noget bedre og give en højere service, og det ved Venstre godt. Derfor er jeg sikker på, der er penge med i det her udspil, siger han til DR Nyheder.

Men det skal han ifølge gruppeformand Kristian Jensen ikke regne med at få.

- Det er en del af et ordentlig politis opgave at være til stede, når borgerne har brug for det. Og i forhold til det store budget, politiet har i dag, så må det være muligt uanset politidistrikt at have en hurtig responstid, siger han.


Nyhedsoverblik