Politiet siger stop for flere flygtninge til Rødby

Af sikkerhedsmæssige hensyn har politiet i samarbejde med Tyskland nu valgt at sige stop for flere tilrejsende flygtninge fra udlandet til Rødby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vælger nu i samarbejde med de tyske myndigheder af sikkerhedsmæssige grunde at stoppe flere tilrejsende udlændinge fra  Syrien, Irak og så videre med færgerne til Rødby.

Ordningen er dog kun midlertidig, fortæller politiet og aftalen med Tyskland sættes kun i kraft for at kunne opretholde ro og sikkerhed i Rødby.

De seneste døgn er flere hundrede flygtninge ankommet til landsdelen og lige nu er flere tog med omkring 240 flygtninge og migranter tilbageholdt på perronen i Rødbyhavn.  De mange flygtninge er kommet med internationale tog via færger fra Puttgarden. Politiet har standset togene, fordi de ønsker at registrere de mange flygtninge. Men flygtningene nægter at stige ud af de to tog, fordi de ikke ønsker at søge asyl i Danmark.

Færgetrafikken mellem Rødby og Puttgarden er på grund af situationen i Rødby blevet meget forsinket, men færgerne er ikke aflyst.

Ifølge politiet har de netop forhandlet omkring 100 flygtninge ud af et tog, der i flere timer har holdt på en færge i Rødbyhavn. De mange mennesker er lige nu ved at blive kørt i busser til indkvartering på den lokale skole og sportshal med henblik på registrering, oplyser politiet

Regionale nyheder fra TV ØST.

TV ØST Nyheder - 2015-09-09 19:30, by TV ØST

 


Nyhedsoverblik