Politiet søger vidner til voldtægt af 13-årig pige i Skælskør

Foto: TV ØST

En mulig voldtægt af en 13-årig pige syd for Tystofte ved Skælskør bliver lige nu intensivt efterforsket hos politiet.

Lokalpolitiet i Slagelse leder lige nu efter vidner, der kan have set eller hørt noget til en voldtægt af en 13-årig pige søndag eftermiddag klokken 16.15 på eller i nærheden af Fodsporet syd for Tystofte ved Skælskør.

- Vi er i gang med at kigge på det hele og undersøge sagen nærmere, fortæller vicepolitiinspektør Allan Holm, der er leder af lokalpolitiet i Slagelse.

Ifølge politiet vil de gerne tale med vidner, der kan have oplysninger i sagen og som kan have befundet sig omkring gerningsstedet i søndags:

- Folk må meget gerne rette henvendelse til os, hvis de har set noget som helst, både stort og småt og vi skal nok sortere, om det er relevant, folk skal i hvert fald ikke være bange for at henvende sig, siger Allan Holm.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App