Politiet offentliggør billeder af knivrøver

Billeder af den person, der onsdag i sidste uge begik knivrøveri mod en Shell-tank i Skælskør, bliver nu offentliggjort af politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet beder nu om hjælp til at finde den mand, som onsdag i sidste uge begik røveri mod Shell-tanken på Næstvedvej i Skælskør. Gerningsmanden kom ind i forretningen klokken 21.59 og truede den kvindelige ansatte med en kniv til at udlevere kassebeholdningen.

Pengene blev lagt i en pose, hvorefter røveren stak af til fods.

Nu offentliggør politiet billeder af gerningsmanden i håb om at få hjælp fra offentligheden.

Røveren er blevet beskrevet som:

  • Mand
  • 20-35 år
  • 170-180 centimeter høj
  • Kraftig af bygning
  • Han talte dansk og var iført en sort hættetrøje med hvidt mønster på skuldrene og muligvis bryst og ryg, sort halsedisse, som var trukket op og dækkede ansigtet, sorte eller mørke bukser og sorte sko som muligvis var arbejdssko
  • Han truede med en mellemstor køkkenkniv med grønt skæfte

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen, og kan træffes på telefon 114.


Nyhedsoverblik