Politiet måtte skille naboer ad

Foto: TV ØST

To naboer i 40'erne måtte onsdag skilles ad af politiet, efter at mændene var kommet op at toppes. Den ene måtte efterfølgende på skadestuen.

Bølgerne gik højt i Keldernæs ved Stokkemarke onsdag eftermiddag. Så højt endda at politiet måtte til den lille landsby med assistance.

To naboer var kommet op at toppes, og da politiet ankom, var en 41-årig og en 49-årig mand i klammeri, og betjentene måtte skille dem ad.

Ingen af dem kom noget alvorligt til, men den 41-årige måtte lige en tur forbi skadestuen efterfølgende. 

De er nu begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App