Politiet måtte inddrage festens musikanlæg

Foto: TV ØST

En privat fest i Sandved blev lidt for våd og musikken lidt for høj. Politiet valgte derfor at konfiskere ejerens musikanlæg.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev lørdag aften omkring klokken 23 kaldt til en privat fest på Lindevej i Sandved.

Flere naboer havde nemlig adskillige gange klaget over en 34-årig kvinde, der tilsyneladende spillede alt for høj musik.

Betjente ankom derfor til stedet og bad kvinden om, at skrue ned og musikken blev da også lavere og vinduerne lukket.

Nogle timer senere havde kvinden dog glemt alt om første advarsel og omkring klokken 04 lød musikken igen over hele kvarteret, og politiet måtte igen banke på hos kvinden.

Denne gang blev hun sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen og for at spolere naboernes nattero og så valgte betjentene samtidig, at tage musikanlægget med til afkøling på politistationen i Slagelse. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App