Politiet lukker Sydmotorvejen af hensyn til flygtninge

Foto: TV ØST

Netop nu har politiet valgt at lukke Sydmotorvejen mellem afkørsel 46 og Rødbyhavn med virkning fra klokken 20 af sikkerhedsmæssige årsager.

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi lukker Sydmotorvejen mellem afkørsel 46 Sakskøbing og Rødby Havn med virkning fra klokken 20 mandag aften.

Det sker på grund af den store grupper flygtninge, der siden eftermiddag har forsøgt at nå Sverige til fods for at søge om asyl. Ifølge politiet lukker de nu dele af motorvejen for at sikre de flygtninge, der går langs den.

- Tidshorisonten for lukningen er usikker, men politiet vil gøre alt, hvad der er muligt, for at lukningen kommer til vare så kort tid som muligt, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Bilister anbefales at finde alternative ruter, lyder det.

Samtidig advarer Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på Twitter om, at man skal være opmærksom, hvis man kører på landevejen fra Maribo til Sakskøbing. En gruppe af migranter og flygtninge har forladt motorvejen for at gå af denne vej. Ifølge politiet bør bilister sænke farten og tage hensyn.

/ritzau/TV ØST

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App