Politiet leder fortsat efter kvinde bag 91 vanrøgtede hunde

Foto: TV ØST

Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde frem til den kvinde, der bor på landejendommen ved Næstved, hvorfra 91 vanrøgtede hunde mandag blev fjernet.

Onsdag leder politiet fortsat efter den kvinde, som bor på den landejendom ved Næstved, hvor der mandag blev fundet 91 vanrøgtede hunde. Hundene var i en lade, hvor de gik i afføring til bugen, og de blev kørt til Roskilde Dyreinternat, hvor der siden er arbejdet på højtryk med at få hundene trimmet og rengjort.

Læs også: Vanrøgt: 91 hunde gik i afføring til bugen
Billeder: De forsømte hunde reddet ud

Det var en kredsformand fra Dyrenes Beskyttelse, mandag fik et tip om hundene på landejendommen. Hun tog derud, og da hun kørte gøen fra laden, tilkaldte hun politiet, hvilket fik en kvinde til at stikke af fra stedet.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Den største sag nogensinde

- Vi har ikke fundet hende endnu, men vi leder fortsat efter hende i dag, siger Niels Denny Sørensen, leder af lokalpolitiet i Næstved.

Uvist om det var en kennel

Politiet undersøgte stedet tirsdag, men har stadig ikke fået afklaret, om der blev drevet decideret kennel på ejendommen.

- Det er noget af det, vi gerne vil tale med kvinden om, når vi finder hende, siger han.

Læs også: Dyreinternat beder om hjælp i stor vanrøgtssag
Læs også: Hjælpen strømmer ind til vanrøgtede hunde

Dyreinternatet i Roskilde har nu to tredjedele af hundene, mens resten er sendt til Fyn, og to er blevet aflivet på grund af deres dårligdom. Begge steder er der blevet knoklet for at få den megen afføring ud af hundenes pelse, og der er fortsat et stort arbejde med at få dem tjekket igennem.

Læs også: Ny vanrøgtssag: 21 hunde afmagrede og dehydrerede

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App