Politiet kaldt ud til mystisk vrag

Foto: TV ØST

Politi og brandvæsen måtte tirsdag morgen på vandet, da der ud for Ore strand ved Vordingborg blev fundet et gammelt vrag.

Et gammelt vrag sendte tirsdag morgen politi og brandvæsen til havs. Klokken 7.11 kom der en melding om en drukneulykke ud for Vordingborg, men det viste sig heldigvis ikke at være helt så dramatisk.

- Vi har fundet et gammelt vrag, som nogen tilsyneladende har forsøgt at skille sig af med. Det er i hvert fald vores teori, lyder det fra vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uden navn og nummer
Vraget har hverken navn eller nummer, og det er ribbet fuldstændigt. Derfor går politiet ud fra, at nogen har villet af med skibet.

- Vi har ikke fået meldinger om havsnød eller om, at det skulle være forsvundet, så derfor tror vi, at nogen har forsøgt at skaffe sig af med det, siger vagtchefen.

Lokalpolitiet i Vordingborg er i kontakt med vragets ejer. Han fortæller, at kutteren begyndte at tage vand ind vest for Guldborgsundbroen, mens den blev bukseret, fortæller lokalpolitiet i Vordingborg.

Vraget er nu slæbt til Vordingborg Sydhavn. Der er lagt flydespærrere ud omkring vraget, fordi det lækker en væske, politet tror er dieselolie eller smøreolie.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App