Politiet jagtede pengeskabstyve

Tre tyveknægte måtte efterlade et pengeskab, da de i nat blev jagtet af en hundepatrulje på banelegemet i Tølløse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved halv et tiden natten til torsdag fik politiet i Holbæk anmeldelse om indbrud i boghandlen på Jernbanevej i Tølløse.

Et vidne hørte støj fra forretningen, og så tre mænd, som baksede et pengeskab af sted på en sækkevogn.

Mændene kom ind i forretningen ved at knuse et vindue, og stak af fra boghandlen over skinnerne mod Lindevej. En hundepatrulje var hurtigt fremme og fik spor efter mændene.

Hundepatruljen fik fært af mændene og hunden forsøgte at løbe dem op, men blev desværre standset af et meget højt trådhegn, som hunden ikke kunne forcere. Mændene slap derfor væk i en bil, der kørte af sted i sydlig retning. Pengeskabet blev fundet opbrudt ikke langt fra stedet.

 


Nyhedsoverblik