Politiet har ledt efter dement mand hele natten - savnes fortsat

Arkivfoto Foto: TV ØST

En 74-årig dement er savnet, efter at han sømdag eftermiddag gik hjemmefra i Nykøbing Sjælland. Politiet har ledt efter ham med hunde og helikopter hele natten og fortsætter mandag.

Midt- og Vestsjællands Politi leder efter en 74-årig mand, der søndag klokken 16.20 er gået fra Grønnegården i Nykøbing Sjælland.

Den 74-årige er dement og har næsten intet sprog. Han er godt gående og kan derfor godt være gået et godt stykke væk fra bopælen.

Den eftersøgte beskrives som:

  • Almindelig af bygning
  • Gråt hår
  • Iført blå sweater med beige striber, cowboybukser og træsko.

Kig i haver og skure

Politiet har søgt efter ham med hundepatruljer og helikopter uden at finde ham.

- Vi mangler stadig at søge i nogle grønne områder, hvor vi ikke turde gå for langt ind i går på grund af stormen, så eftersøgningen fortæstter i dagm, siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi mandag morgen.

Politiet opfordrer beboere i området til at kigge efter pågældende på relevante steder som for eksempel skure og haver.

Oplysninger om den 74-årige bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.

Politiet har desværre ikke noget billede af manden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App