Politiet har ikke tid til at rykke ud til tyv

Sådan så det ud i Michelle Cecilie Brohus' butik efter indbruddet i sidste uge Foto: Michelle Brohus

Selv om butiksindehaver Michelle Cecilie Brohus har givet politiet navn og adresse på den mand, der angiveligt brød ind i hendes butik i Korsør i sidste uge, har politiet ikke tid til at tage ud til ham.

Det skulle ellers være lige til. Politiet har fået navn og adresse, men de har ikke tid til at tage ud til den mand, som formentligt står bag et indbrud i butikken Dampmaskinen i fredags. Det skriver Sjællandske.

I løbet af natten brød en person ind i forretningen og stjal e-cigaretter og udstyr for omkring 25.000 kroner. Efterfølgende offentliggjorde Michelle Cecilie Brohus videovervågningsbilleder på facebook uden gerningmandens ansigt, men det var alligevel nok til, at en kvinde reagerede. Hun fortalte, hvem hun mente, personen var, og da hun efterfølgende fik lov til at se billederne med tyvens ansigt, var hun ikke i tvivl om, at hun havde ret.

Forsikringen dækker ikke

Derfor var det let for Michelle Cecilie Brohus at overdrage mandens identitet og adresse til politiet, hvor hun havde håbet på en hurtig reaktion. Men tirsdag har politiet endnu ikke besøgt manden, og det frustrerer Michelle Cecilie Brohus, der ikke får sit tab dækket af forsrikringen, fordi døren til forretningen var udstyret med en vrider, så den kunne åbnes ved at smadre ruden og stikke en hånd ind.

Hos politiet forklarer politikommissær Flemming Bjarne Jensen, at det lige nu er virkeligheden, at borgerne kan komme til at vente længe på hjælp. Det sker, fordi politiet blandt andet er ophængt af arbejde med terror og flygtninge.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App