Politiet: Farlig 17-årig er på flugt

En 17-årig, der har tilknytning til Korsør, er flygtet fra jysk sikret institution for kriminelle. Politiet håber på tip fra offentligheden.

En dreng på 17 år, der har boet i Korsør, stak i weekenden af fra en sikret institution for unge kriminelle, og politiet beder nu borgerne om at henvende sig, hvis de ser ham.

Drengens navn er Nick Seidelin Hansen

- Vi vil betegne ham som farlig - og især hvis han er under indflydelse af stoffer, siger politikommissær Ralf Larsen på politistationen i Thisted.

Drengen blev varetægtsfængslet 18. september, men hvad sagen nærmere drejer sig om, ønsker politiet ikke at sige.

- Han er sigtet for personfarlig kriminalitet, og det er af en sådan art, at vi har besluttet at efterlyse ham i medierne, siger Ralf Larsen.

Nick Seidelin Hansen er 185 centimeter høj, slank og muskuløs af bygning. Han har kort mellemblondt hår.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App