Politiet fandt våbenlager hjemme hos mand

Efter henvendelse fra en borger fandt politiet en beruset mand med et mindre våbenlager i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag eftermiddag fik politiet en henvendelse fra en bekymret borger. Den drejede sig om en 39-årig mand fra Holbæk.

Politiet kørte hjem til manden, som gik spirituspåvirket rundt ude på gaden. I den ene baglomme havde han en pistol. Efter en ransagning af den 39-åriges hjem fandt politiet også knive, luftgeværer, sportspistoler, en riffel, 2 revolvere og ammunition.

Politiet beslaglagde det hele og manden er sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen.

Manden er tirsdag blevet varetægtsfængslet i 4 uger. Hans forsvarer har dog valgt at kærre kendelsen.


Nyhedsoverblik