Politiet efterlyser vidner til væbnet røveri

Overvågningsbilleder fra det væbnede røveri mod en tankstation i Haslev er nu frigivet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet frigiver nu overvågningsbilleder fra et væbnet røveri mod Uno-X i Haslev om aftenen onsdag d. 23. marts.

To mænd med elefanthuer kommer ind på tanken, og den ene truer ekspedienten med et oversavet, dobbeltløbet jagtgevær.

Den anden tømmer kassebeholdningen, og de to mænd flygter formentlig i en lys stationcar.

Den ene beskrives som 180cm høj, kraftig af bygning, 20-25 år og iført sort elefanthue, mørk jakke med hætte, lyse handsker og hvide sko. Han bar samtidig det dobbeltløbede, oversavede jagtgevær - et "side-by-side" jagtgevær, og har måske en lidt bred næse.

Den anden beskrives som 185cm høj og kraftig af bygning. Han var iført sort elefanthue, blå jakke, lyse handsker og sorte adidasbukser med hvide striber og knapper ned langs benene. Ifølge politiet er netop den slags bukser en gammel model, som ikke ses så ofte.

Vidner kan henvende sig til politiet på telefonnummer 114 - herunder ses overvågningsbillederne.


Nyhedsoverblik